•
Nordjyllands Politi modtog en noget anderledes anmeldelse torsdag aften klokken 22.04.
Her havde en 20-årig ung mand nemlig været inde i et omklædningsrum i DGI Huset i Aabybro og smadre fire telefoner, stjæle et par airpods og en bilnøgle. Efterfølgende opdagede man, at ejerens bil ligeledes var blevet stjålet.
- En af dem, der har været inde og træne, og som har hørt om tyveriet, kører på McDonald's i Aabybro efter sin træning. Her opdager han den stjålne Ford Focus køre rundt. Derfor følger han efter den og ringer til vagtcentralen, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.
Den 20-årige kører efterfølgende tilbage på parkeringspladsen ved DGI Huset, og her anholder politiet ham.
- Han vil ikke udtale sig, men han erkender de ting, som han er sigtet for, forklarer vagtchefen.
Den 20-årige er sigtet efter fire forhold: Hærværk, tyveri, brugstyveri og kørsel uden førerret.
Del artiklen
X
Del artiklen
•
Aalborg-restauranten La Locanda dei Liberati åbner ikke igen efter at have holdt sommerlukket.
Det oplyser restauranten på Facebook.
'Grunden er, at det har været svært og dyrt at drive restauranten i de seneste år, hvor indkøbs- og salgspriser udfordrer den daglige drift, og hvor der er fortsat mangel på faglært personale', skriver restauranten som begrundelse for lukningen.
'Vi er bestemt ikke glade for det, men desværre er det en nødvendig beslutning. Vi fortsætter arbejdet i Trattoria Popolare (TraPo) og vores butik La Bottega, og begge steder forbliver åbne', lyder det videre.
Del artiklen
X
Del artiklen
•
Silas Betner begyndte at selvskade, da han var blot otte år gammel, og han endte med at kæmpe en 12 år lang kamp, før han endelig kunne se sig ud af det.
- Jeg stoppede for to år siden, så det er et overstået kapitel, fortæller han.
En af grundene til, at han måtte kæmpe i over et årti, skyldes ifølge ham selv, at der ikke fandtes et sted, der havde de rette kompetencer eller den rette forståelse til at hjælpe ham.
- Jeg blev tilbudt en plads i Region Midtjylland, som vi var nede at se på, men det gav ikke mening for mig at komme så langt væk hjemmefra, fortæller han.
Har du eller en pårørende selvskadende adfærd?
Det er vigtigt at handle på symptomer på selvskade. Fordi adfærden tit er et symptom på et underliggende problem, er det vigtigt, at den berørte åbner op og får talt om sine følelser – og måske endda får behandling.Uden behandling er der nemlig en risiko for, at den selvskadende adfærd kan eskalere og blive værre.
Hvis man selvskader, er første skridt at tale med nogen om det. Hvis man er barn eller ung, er det altid en god idé at henvende sig til en voksen, man stoler på. Det kan være forældre, en lærer eller læge. På samme måde er det vigtigt at italesætte det, hvis man opdager, at én man kender skader sig selv.På den måde kan man nemlig afdække de underliggende årsager og eventuelt gå i gang med et behandlingsforløb.
Du kan få hjælp til selvskade her.
Men det bliver der snart lavet om på. For fredag blev der nemlig taget det første spadestik til Region Nordjyllands første botilbud for børn og unge med svær selvskadende adfærd, som skal ligge i Aalborg ved siden af den nuværende psykiatri.
Tilbuddet vil få 10 pladser til børn og unge i alderen 14-23 år med svær selvskadende adfærd. Byggeriet er på cirka 1.100 kvadratmeter, og bygges på regionens matrikel på Brandevej i Aalborg Øst, og forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2025.
Del artiklen
X
Del artiklen
•
Syv nordjyske kommuner får del i den særtilskudspulje på 800 millioner kroner, som regeringen og Kommunernes Landsforening er blevet enige om at uddele i 2025.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet fredag i en pressemeddelelse.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi i år kan give en håndsrækning til 22 kommuner, som får del i den ekstraordinært høje særtilskudspulje på 800 millioner kroner. De ekstra penge løser selvfølgelig ikke alle udfordringer i kommunerne, men med dette tilskud får en række særligt vanskeligt stillede kommuner en hjælpende hånd til at få budgettet til at hænge bedre sammen, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Morsø Kommune og Frederikshavn Kommune får 40 millioner kroner hver i ekstra tilskud, Hjørring Kommune får 25 millioner, Jammerbugt, Brønderslev og Vesthimmerlands Kommune får 20 millioner hver, mens der venter Læsø Kommune et tilskud på 10 millioner kroner i 2025.
Del artiklen
X
Del artiklen
•
Det er efterhånden blevet en folkesport at jagte nordlys.
Men en heldig naturfotograf er lykkedes ikke kun med at forevige det nordlys, du kan finde på himlen, han har også fanget det nordlys, du kan finde i havet, nemlig det såkaldte morild.
Morild er et sjældent fænomen, der får havet til at lyse og glimte i blå og grønlige farver.
Fænomenet opstår på grund af en særlig alge, der især ved bevægelse fra enten bølger eller mennesker udsender lys i vandet.
Hvis du selv vil ud og jagte det særlige fænomen, kræver det - udover en god portion held - at kalenderen viser august eller september, og så skal det også være natten efter en varm sensommerdag, hvor der er størst chance.
Del artiklen
X
Del artiklen
•
Ifølge kalenderen er sommeren i den grad ved at gå på hæld.
Men spørger man vejrprognoserne, er sommeren slet ikke slut endnu – snarere tværtimod.
Meget tyder nemlig på, at sommervejret fra midten af næste uge kan lave et vildt comeback, når et højtryk etablerer sig over Østeuropa.
Andreas Nyholm
Meterolog, TV 2 Vejret
Lyn-analyse
Vi kan potentielt se ind i nogle usædvanligt varme dage i september.
Måneden begynder med højtryk over Danmark, men afløses af en front tirsdag/onsdag.
I løbet af næste uge kigger vi ind i en amosfærisk blokering, hvor der etableres et stort højtryksområde, der strækker sig fraStorbritannien til Rusland.
Der er stadig usikkerhed om, hvilket højtryksområde Danmark bliver påvirket af. Men det mest sandsynlige erhøjtrykket øst for Danmark, dersender meget varm luft op til os fra sydøst.
Det kan give mulighed for temperaturer, der sjældent ses i september.
I forbindelse med dette er der udsigt til både solrigt og varmt sensommervejr over Danmark. Hvis prognoserne holder stik, kan vi måske nærme os 30 graders varme.
I skrivende stund ligner tirsdag og onsdag to dage, der markerer overgangen til det solrige og varme vejr.
Begge dage er der udsigt til regn, men vådest ser det ud til at blive tirsdag, hvor et udbredt regnvejr skal ind over Danmark.
Del artiklen
X
Del artiklen